Background
- Service: Commissioning engineer og site lead
- Branche: Datacenter
- Land: Danmark

Da Cummins, en nordamerikansk udstyrsleverandør af kraftsystemer, sikrede sig et projekt med installation og idriftsættelse af en nødgeneratorløsning til et datacenter i Danmark, indgik de et samarbejde med os om bemandingsløsninger – både til dette og fremtidige projekter i Europa.
Projektet i Danmark blev starten på samarbejdet og begyndte med indsættelsen af en generatorspecialist til commissioning. Efterhånden som projektet skred frem, førte vores ingeniørs ekspertise til en udvidet rolle som site lead under hele projektet – et klart bevis på vores fleksible og kompetente arbejdsstyrke.

Udfordring
Den hastige vækst i datacenterbranchen – drevet af fremskridt inden for AI og IoT – har skabt en eksplosiv efterspørgsel efter backupgeneratorløsninger. Det pressede Cummins’ kapacitet og førte til logistiske udfordringer, der gjorde det vanskeligt at indsætte amerikansk personale på projekter i udlandet.
Cummins havde brug for en generatorspecialist til installation og idriftsættelse af fire 3,5 MW generatorer og én 0,55 MW generator. Derudover efterspurgte de en pålidelig bemandingspartner, der kunne levere kvalificeret personale i hele Europa og samtidig håndtere alle administrative og lovgivningsmæssige opgaver.
Vores løsning
Vi indgik et partnerskab med Cummins, hvor de fik adgang til forhåndsgodkendt personale samt fuld back-office support til både udstationering og compliance-opgaver. Til projektet i Danmark indsatte vi en erfaren elektrisk commissioning engineer med specialviden inden for generatorsystemer – og det skete inden for to uger efter den indledende briefing.
Takket være vores ingeniørs omfattende erfaring kunne han igangsætte installationsfasen uden behov for langvarig onboarding og introduktion.
Hans stærke tekniske kompetencer og evner inden for projektledelse fik Cummins til at udvide hans rolle, så han overtog ansvaret som site lead og blev på projektet resten af perioden.
Projektet var oprindeligt planlagt til to måneder, men på grund af både den udvidede rolle og uforudsete forsinkelser blev vores ingeniørs ophold forlænget flere gange, hvilket sikrede fremdrift i projektet.
Brug for specialister til dine projekter?
Resultater
Projektet i Danmark forløber godt og er på rette spor til at blive afsluttet i begyndelsen af 2025. Vores ingeniør er allerede blevet tildelt et nyt datacenterprojekt i Holland. Oven på denne succes har Cummins desuden betroet os flere projekter i Sverige, hvor vi har indsats en elektrisk commissioning engineer samt et team på tre elektrikere til nye installationsfaser.
Det fortsatte samarbejde understreger værdien af vores specialiserede arbejdskraft og vores evne til at tilpasse os kundernes skiftende behov.