Som vores nye mekaniske supervisor har du erfaring fra forskellige projekter. Du kan håndtere det praktiske arbejde på site, samtidig med at du formår at kommunikere med kunden og udføre grundlæggende rapportering.
Du vil typisk blive udsendt til projekter, hvor opgaverne består af enten nye komplette pyro-linjer eller fejlfinding og opgradering af eksisterende linjer.
For at vi kan opnå arbejdstilladelse hurtigst muligt til denne specifikke stilling, er det nødvendigt, at du har et europæisk pas.
Vi tilbyder:
- Attraktiv løn
- Et professionelt setup med over 30 års erfaring i at udsende ingeniører globalt
- Fuld administrativ support fra vores back office før, under og efter projektet
- Spændende opgaver i forskellige dele af verden
Deadline:
Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Om Plant Supervision:
Plant Supervision er en betroet leverandør af bemandingsløsninger med speciale i nationale og globale byggeprojekter. Vores erfarne team af supervisors, commissioning engineers og projektledere leverer løsninger af høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser, som imødekommer vores kunders unikke behov.
Vores mission er at støtte vores kunder i at overholde deadlines og budgetter ved at stille specialiseret personale til rådighed på kortere eller længere sigt. Vi håndterer alt, hvad der vedrører HR og administration, så vores kunder kan fokusere på projektet med ro i sindet.
Vi er stolte af vores tilpasningsevne og fleksibilitet og kan dynamisk tilpasse vores løsninger til ændringer, der måtte opstå under komplekse projekter. Vi er et 100 % dansk ejet privat firma med division i Indien, filialkontorer i Hongkong og Norge samt partnere i Sverige, Finland, Frankrig, Spanien, Brasilien og Kina. Vi har opnået stor ekspertise i branchen og kan derfor garantere effektive og succesfulde bemandingsløsninger.