Søren Stig
Project Manager
HSE Manager, Koordinator, Specialist, eller Advisor: hvad er forskellen?
Hvad betyder HSE? Roller, forkortelser og krav forklaret
Mange projektledere støder på forkortelsen HSE i kontraktbilag, sikkerhedsplaner og udbudsmateriale — og de fleste ved, hvad den dækker over i grove træk. Men når det kommer til at besætte en HSE-rolle, opstår spørgsmålene hurtigt: Hvad er forskellen på en HSE-manager og en HSE-koordinator? Hvornår har du brug for en HSE-specialist frem for en HSE-advisor?
Og hvad adskiller HSE fra HSSE, EHS eller QHSE?
Denne guide giver svarene — uden at gå uden om de detaljer, der faktisk betyder noget, når du sætter et projekt op.
Hvad betyder HSE?
HSE er en forkortelse for Health, Safety and Environment — på dansk: sundhed, sikkerhed og miljø. På engelsk søger mange på “HSE meaning” for at finde den samme definition . Begrebet dækker det samlede arbejde med at forebygge arbejdsulykker, beskytte medarbejdernes helbred og minimere projektets påvirkning på omgivelserne.
I praksis er HSE tre adskilte ansvarsområder:
Health (sundhed): Forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme, ergonomiske belastninger og psykisk mistrivsel — herunder støjeksponering, kemikalier og langtidsstress i krævende projektmiljøer.
Safety (sikkerhed): Forebyggelse af ulykker og personskader. Det inkluderer risikovurderinger, sikkerhedsrunder, arbejdstilladelsessystemer (permit to work) og beredskabsprocedurer.
Environment (miljø): Minimering af projektets påvirkning på omgivelserne — fra kemikaliehåndtering og affaldssortering til støjgener og beskyttelse af naturlige habitater.
'Succesfuld HSE handler ikke bare om compliance—men om at få folk til at forstå hvorfor det er vigtigt.'
HSE er ikke blot et lovkrav. I langt de fleste kontrakter inden for tung industri — datacenterbyggeri, offshore vindkraft, cement, minedrift, energiproduktion — er dokumenteret HSE-styring og dedikerede HSE-ressourcer et eksplicit krav fra bygherre eller slutkunde.
HSE, EHS, HSSE, HSQE og QHSE — hvad er forskellen?
Forkortelse | Fuld form | Typisk anvendelse | HSE | Health, Safety, and Environment | Standard i europæiske industriprojekter — bygge og anlæg, energi, produktion |
|---|---|---|
EHS | Environment, Health, and Safety | Primært USA og farmaceutisk/kemisk industri |
SHE | Safety, Health, and Environment | Forældet variant, sjældent i brug i dag |
HSSE | Health, Safety, Security, and Environment | Offshore, olie og gas, minedrift — security er et selvstændigt fokusområde |
HSQE / QHSE | Health, Safety, Quality, and Environment | Projekter med integreret ISO-kvalitetsstyring |
Forkortelse | Fuld form / Typisk anvendelse | HSE | Health, Safety, and Environment Standard i europæiske industriprojekter — bygge og anlæg, energi, produktion |
|---|---|
EHS | Environment, Health, and Safety Primært USA og farmaceutisk/kemisk industri |
SHE | Safety, Health, and Environment
Forældet variant, sjældent i brug i dag |
HSSE | Health, Safety, Security, and Environment Offshore, olie og gas, minedrift — security er et selvstændigt fokusområde |
HSQE / QHSE | Health, Safety, Quality, and Environment Projekter med integreret ISO-kvalitetsstyring |
Den praktiske forskel for en projektleder:
HSE er standardtermen på de fleste europæiske industripladser. HSSE tilføjer security som selvstændigt område — relevant i offshore, olie og gas og minedrift, hvor adgangskontrol, trusselsvurdering og evakueringsplaner er obligatoriske elementer ud over den traditionelle sikkerhedsstyring. QHSE og HSQE bruges i projekter, hvor kvalitetsstyring (ISO 9001) er integreret med sikkerheds- og miljøstyringen under én paraply.
Indholdsmæssigt dækker alle forkortelserne det samme kerne-ansvar. Det er primært branchetraditioner og kundespecifikationer, der afgør, hvilken forkortelse du møder i kontrakten.
De fire HSE-roller: koordinator, specialist, manager og advisor
De fire mest almindelige stillingsbetegnelser inden for HSE bruges ofte i flæng — men de dækker over forskellige erfaringsniveauer og ansvarsområder.
HSE-koordinator/supervisor
En HSE-koordinator er typisk en juniorrolle med fokus på den daglige drift af sikkerhedsarbejdet – såsom at sikre sig, at medarbejdere bærer sikkerhedsudstyr. Kerneopgaverne er dokumentation og journalføring, planlægning af sikkerhedsrunder og toolbox talks samt vedligeholdelse af sikkerhedsmanualer og arbejdspladsvurderinger (APV).
En HSE-koordinator arbejder som regel under vejledning af en erfaren HSE-manager og håndterer processer snarere end at lede sikkerhedsbeslutninger. Baggrunden varierer — mange har en teknisk grunduddannelse suppleret med kurser i arbejdsmiljø.
HSE-specialist
HSE-manager
- Udarbejdelse og implementering af sundhedsplaner og sikkerhedsplaner (HASP)
- Daglige sikkerhedsrunder og inspektion af arbejdspladsen
- Hændelsesrapportering og rodårsagsanalyse
- Ansvarlig for Risk Assessment Method Analysis (Risikovurdering og Metodebeskrivelse)
- Koordinering med bygherre, hovedentreprenør og underentreprenører
- Sikkerhedsinduktion for alle, der ankommer til pladsen
- Toolbox talks og løbende sikkerhedstræning af mandskabet
HSE-advisor
Hvornår har du brug for hvilken rolle?
Projektbehov | Anbefalet profil | Ny industriplads, fuld projektperiode | HSE-manager |
|---|---|
Kortvarig audit, compliance-tjek eller revisit | HSE-advisor |
Specifikt teknisk risikoområde (confined space, kemi, højdearbejde) | HSE-specialist |
Løbende dokumentation og koordinering på igangværende projekt | HSE-koordinator |
Offshore, olie/gas eller minedrift med security-krav | HSSE-manager eller HSSE-advisor |
Projekter med integreret ISO-kvalitetsstyring | QHSE-manager |
Projektbehov | Anbefalet profil | Ny industriplads, fuld projektperiode | HSE-manager |
|---|---|
Kortvarig audit, compliance-tjek eller revisit | HSE-advisor |
Specifikt teknisk risikoområde (confined space, kemi, højdearbejde) | HSE-specialist |
Løbende dokumentation og koordinering på igangværende projekt | HSE-koordinator |
Offshore, olie/gas eller minedrift med security-krav | HSSE-manager eller HSSE-advisor |
Projekter med integreret ISO-kvalitetsstyring | QHSE-manager |
HSE-uddannelse og certificeringer
Der er ingen enkelt uddannelsesvej til en HSE-karriere — men visse certificeringer er bredt anerkendt på tværs af den internationale industri:
NEBOSH (National Examination Board in Occupational Safety and Health)
IOSH (Institution of Occupational Safety and Health)
ISO 45001
Den internationale standard for arbejdsmiljøledelsessystemer. En HSE-manager på et større projekt bør kende standarden og kunne arbejde inden for dens rammer — særligt i projekter med ISO-certificerede kunder.
Dansk lovgivning: Arbejdsmiljøloven og APV
I Danmark reguleres arbejdsmiljøet primært af Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelser. Krav til arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljøorganisation (AMO) er obligatoriske for de fleste virksomheder over en vis størrelse. En HSE-koordinator med dansk baggrund bør kende disse krav grundigt.
Arbejdsmiljøkoordinator
Tidsafgrænset konsulentarbejde
For HSE-fagfolk giver konsulentbaseret arbejde på tidsafgrænsede projekter typisk mere attraktive vilkår end fast ansættelse. Plant Supervision udstationerer HSE managere og specialister som interimkonsulenter på projektopgaver, hvor honoraret afspejler ekspertiseniveauet, branchen og de operative forhold — herunder lokation, risikoprofil og projektets varighed. Internationale opgaver og roller i krævende eller afsides miljøer giver typisk et tillæg oven i basisraten. I sektorer som offshore, olie og gas og minedrift — hvor HSSE-kompetencer er en konstant mangelvare — afspejler honorarniveauet denne efterspørgsel.
HSE på internationale industriprojekter
Krav til HSE er ikke ensartede på tværs af lande og sektorer. Det, der er standardprocedure på en dansk industriplads, adskiller sig markant fra kravene på et cementanlæg i Vestafrika, et datacenterprojekt i Nordeuropa eller et mineanlæg i emerging markets.
Vi stiller HSE-specialister og -managere til rådighed på projekter i mere end 60 lande. Nogle mønstre går igen:
Permit to work-systemer er obligatoriske på de fleste industrielle projekter globalt, men systemernes kompleksitet og dokumentationskrav varierer markant. En god HSE-manager tilpasser sig disse krav fra dag ét.
Sikkerhedsinduktioner kræver lokalt tilpasset indhold — en standardiseret induction er utilstrækkelig på en international byggeplads med multinationalt mandskab.
På et nyligt dansk offshore vindkabelprojekt beskrev kundens projektleder oplevelsen sådan:
'Han kom til projektet på et tidspunkt, hvor vi havde brug for en HSE-fagperson, der kunne være fuldt til stede og arbejde selvstændigt fra dag ét. Han viste sig at være det perfekte match. Med sin rolige og konstruktive tilgang opbyggede han hurtigt gode relationer med kunden, hovedentreprenøren og pladsens mandskab. Han bidrog væsentligt til projektets positive sikkerhedskultur og blev savnet, da han fortsatte til nye opgaver.'
Det projekt leverede nul arbejdsulykker over hele forløbet og efterlod et struktureret Control of Work-system, som kunden stadig anvender.
I akutte situationer — som da en entreprenør på et større datacenterprojekt stod over for at få stoppet hele byggepladsen uden en HSE-repræsentant — er vi gået fra behov til HSE-manager på site på 48 timer.
Kontakt os
Har du spørgsmål til, hvilken type HSE-ressource dit næste projekt kræver, er du velkommen til at tage kontakt. Vi hjælper dig med at definere den rette profil — og kan typisk have den rette person på pladsen inden for en uge.
FAQ
Det er primært en geografisk og branchebestemt forskel, ikke en indholdsmæssig. HSE (Health, Safety and Environment) bruges bredt i Europa og internationalt; EHS (Environment, Health and Safety) er den dominerende forkortelse i USA og i kemisk/farmaceutisk industri. Begge dækker det samme grundlæggende ansvarsområde.
HSSE tilføjer security som et selvstændigt fokusområde — det vil sige fysisk adgangskontrol, evakueringsplaner, trusselsvurdering og koordinering med sikkerhedsstyrker. Forkortelsen bruges primært i offshore, olie og gas og minedrift, hvor risici fra tredjeparter er et reelt driftsparameter.
Daglige sikkerhedsrunder, toolbox talks, arbejdstilladelsesstyring (permit to work), sikkerhedsinduktioner for nyankomne, hændelsesrapportering og koordinering med bygherre og underentreprenører. En HSE-manager har — og bør have — autoritet til at stoppe arbejdet ved brud på sikkerhedsprocedurerne.
NEBOSH (National Examination Board in Occupational Safety and Health) er eninternationalt anerkendt certificering inden for arbejdsmiljø og sikkerhed, bredt udbredt i olie/gas, offshore og bygge/anlæg. For mange kunder i energi- og offshoreindustrien er et NEBOSH-certifikat et minimumskrav til en HSE-manager eller -advisor.
QHSE (Quality, Health, Safety and Environment) integrerer kvalitetsstyring i det traditionelle HSE-rammeværk. Bruges særligt i projekter med ISO 9001-krav eller lignende certificeringskrav, hvor sikkerhed og kvalitet styres under samme paraply.
Ja — og det er meget udbredt i den tunge industri, særligt på tidsafgrænsede projekter. En interim HSE-manager tager det fulde driftsansvar for projektets sikkerhedsstyring i kontraktperioden og kan som regel starte inden for dage fra behovet er identificeret. Læs mere om, hvornår interim HSE-support er den rigtige løsning, i vores artikel om HSE-support.
En HSE-specialist har typisk dybdegående teknisk ekspertise inden for et afgrænset risikoområde (kemikaliehåndtering, confined spaces, brandforebyggelse) og er en ressource til konkrete tekniske udfordringer. En HSE-advisor fungerer primært som rådgiver og bruges til at evaluere processer, rådgive om lovkrav eller bistå med certificeringer — ikke nødvendigvis med dagligt driftsansvar på pladsen.