Maskinforordningen og cybersikkerhed: det siger det nye guidedraft

Picture of Anders m. Damgren

Anders m. Damgren

Head of Compliance

Maskinforordningen (EU) 2023/1230 gælder fra 20. januar 2027, og en af de største nyheder i forhold til maskindirektivet er, at cybersikkerhed nu er et egentligt sikkerhedskrav. Nu er der kommet et draft af guiden til de to afsnit i Annex III, som handler om det: 1.1.9 om beskyttelse mod korruption og 1.2.1(a) og (f) om styresystemer. Draftet er dateret 18. oktober 2026.

Vi har læst det igennem. Her får I et overblik over, hvad guiden lægger op til, hvor den går længere end mange forventer, og hvordan I kan komme i gang. I kan også downloade draftet nederst i indlægget.

Indholdsfortegnelse

Tidslinje

  1. Draft af guiden

    Vejledning til Annex III 1.1.9 og 1.2.1(a) og (f). Guiden er ikke juridisk bindende.

  2. Maskinforordningen gælder

    (EU) 2023/1230. Cybersikkerhed bliver et egentligt sikkerhedskrav.

  3. Cyber Resilience Act gælder fuldt ud

    (EU) 2024/2847. Bredere krav til produkter med digitale elementer.

Hvad betyder korruption i maskinforordningen?

Korruption betyder her, at signaler eller data, der har betydning for sikkerheden, bliver ændret uden tilladelse eller på en skadelig måde. Det kan ske ved et uheld, eller det kan være et bevidst angreb. Guiden kalder det også manipulation.

Det er vigtigt at forstå, at afsnittet kun handler om sikkerhed. Fortrolighed af data og beskyttelse af jeres IP er ikke omfattet, og guiden siger heller ikke noget om forretningskontinuitet. Spørgsmålet er altid, om en ændring kan føre til en farlig situation for mennesker.

Kravet er, at den resterende security risiko skal ned på et acceptabelt niveau, der svarer til det niveau I accepterer for den klassiske sikkerhedsrisiko. Maskinen behøver ikke fortsætte normal drift, hvis den bliver angrebet. Det er fint, at den går i en sikker tilstand, f.eks. stop.

Annex III, afsnit 1.1.9

Hvad beskyttelse mod korruption dækker

Omfattet

  • Signaler og data, der har betydning for sikkerheden
  • Sikkerhedsrelevant software
  • Ændringer, der sker ved et uheld
  • Bevidste angreb og manipulation

Ikke omfattet af 1.1.9

  • Fortrolighed af data
  • Beskyttelse af jeres IP
  • Forretningskontinuitet

Spørgsmålet er altid: kan ændringen føre til en farlig situation for mennesker?

Går maskinen i en sikker tilstand ved et angreb, f.eks. stop, er det acceptabelt.

Guiden nævner også artikel 20(9). Er maskinen dækket af et cybersikkerhedscertifikat eller en overensstemmelseserklæring udstedt under en EU-cybersikkerhedscertificeringsordning efter Cybersecurity Act (forordning (EU) 2019/881), kan det give formodning om overensstemmelse med 1.1.9 og 1.2.1. Det forudsætter, at ordningens reference er offentliggjort i EU-Tidende, og formodningen gælder kun i det omfang, certifikatet eller erklæringen faktisk dækker kravene. Et hvilket som helst certifikat er altså ikke nok.

Hvad er omfattet?

Guiden er bred i sin fortolkning. Alt, hvor ændrede signaler eller data kan føre til en farlig situation, skal med i vurderingen. Det gælder både den fysiske maskine og den software, der kører på den.

  • Forbindelser af enhver art. Både fysiske (et stik) og logiske (en netværksforbindelse), kablede og trådløse, midlertidige og permanente. Også indirekte forbindelser via et netværk.
  • Interfaces der er svære at komme til. En debug port på et printkort inde i et kabinet kan også skulle med, især hvis maskinen står et sted, hvor offentligheden har adgang.
  • Hardware der sender signaler eller data. F.eks. fjernbetjeninger, safety controllere, udstyr til fjernvedligehold og trådløse sensorer. Også fjernbetjeninger med diskret elektronik uden software.
  • Sikkerhedsrelevant software. F.eks. programmet i en safety controller, firmwaren i en sikkerhedslaserscanner og styresystemet på den computer, hvor sikkerhedssoftwaren kører.
  • Sikkerhedsrelevante data. F.eks. værdier fra tryksensorer og parametrerede maksimale hastigheder.
  • Konfiguration via hardware. DIP switches og potentiometre, der påvirker sikkerheden, er også omfattet.

Interfaces der kan nås over offentlige netværk, kræver særlig opmærksomhed. Kan maskinen kobles på et offentligt netværk, også ved fejlbrug eller ved et uheld, og kan sikkerhedsrelaterede systemer blive påvirket af det, er kravene til beskyttelse ifølge guiden særligt høje.

Fem ting maskinen skal kunne

Guiden gennemgår kravene afsnit for afsnit. Samlet set lander det på fem ting, som I skal kunne dokumentere:

Overblik · fem krav I skal kunne dokumentere

  1. Beskyttelse efter risikohierarkiet

    Modforanstaltninger følger prioriteringen i 1.1.2(b). En forbindelse, der ikke er nødvendig, kan blokeres helt.

  2. Security by default

    Kræver maskinen fjernadgang, bør den leveres i en sikker tilstand, f.eks. med adgangen slået fra.

  3. Spor efter indgreb

    Lovlige og ulovlige indgreb i sikkerhedsrelevant hardware, software og konfiguration skal kunne spores bagefter.

  4. Identifikation af software

    Maskinen skal kunne vise, hvilken sikkerhedsrelevant software der er installeret, uden specialværktøj.

  5. Tracing log, jf. 1.2.1(f)

    Kan sikkerhedssoftwaren ændres, efter maskinen er bragt i omsætning eller taget i brug, skal indgreb og uploadede versioner logges.

    5 årmindst, pr. hændelse

Værd at hæfte sig ved

Ekstern logning kan blive en betingelse for drift

Bygger I indsamlingen af beviser på en ekstern enhed, lægger draftet op til, at maskinen kun må kunne køre, når den eksterne overvågning fungerer fuldt ud, og når nødvendige beviser for et indgreb er gemt korrekt.

Det er en ret vidtgående fortolkning i et udkast, som ikke er bindende. Overvejer I ekstern logning, er det værd at tænke ind tidligt i designet.

Sådan kommer I i gang

Det vigtigste budskab i guiden er, at security skal ind i risikovurderingen på lige fod med de mekaniske og elektriske farer. Det er ikke noget, der kan overlades til IT afdelingen, når maskinen er færdigkonstrueret. En klassisk risikovurdering efter EN ISO 12100 er heller ikke nødvendigvis nok alene, for guiden lægger op til, at I også vurderer eksponering, sårbarheder og trusler.

Security skal ind i risikovurderingen på lige fod med de mekaniske og elektriske farer. Det er ikke noget, der kan overlades til IT-afdelingen, når maskinen er færdigkonstrueret.

Anders Damgren Anders DamgrenHead of Safety, CE Marking & Documentation, PS Engineering

En god start er at kortlægge alle dataflows og kommunikationsveje, der kan føre til en farlig situation. Derefter identificerer og markerer I den software og de data, der er kritiske for sikkerheden. Så har I grundlaget for en egentlig trusselsvurdering med klare antagelser om, hvem der kan tænkes at angribe maskinen og hvordan.

Tjek også jeres leverandører. Mange safety controllere har allerede funktioner til adgangsstyring, logning og visning af softwareversioner, som I kan bygge videre på. Og husk at opdatere brugsanvisningen, så den beskriver sikker opsætning af fjernadgang.

Guiden er ikke juridisk bindende. Det er forordningens tekst, der gælder, men guiden giver et godt billede af, hvordan kravene kommer til at blive fortolket.

Husk også Cyber Resilience Act

Sammenligning

Maskinforordningen og CRA side om side

Emne Maskinforordningen Cyber Resilience Act
Forordning (EU) 2023/1230 (EU) 2024/2847
Gælder for Maskiner og relaterede produkter Produkter med digitale elementer
Fokus Cybersikkerhed, der kan føre til farlige situationer for mennesker Produktets cybersikkerhed bredt, bl.a. håndtering af sårbarheder og sikkerhedsopdateringer i produktets levetid
Gælder fra 20. januar 2027 Fuldt ud fra 11. december 2027

Overholder I maskinforordningens krav, betyder det ikke automatisk, at I også overholder CRA, og omvendt.

Har jeres maskine digitale elementer, kan den også være omfattet af Cyber Resilience Act (forordning (EU) 2024/2847). De to forordninger overlapper, men de har ikke samme formål.

Maskinforordningen handler om cybersikkerhed, der kan føre til farlige situationer. CRA stiller bredere krav til produktets cybersikkerhed, blandt andet til håndtering af sårbarheder og sikkerhedsopdateringer i produktets levetid.

Overholder I maskinforordningens krav, betyder det altså ikke automatisk, at I også overholder CRA, og omvendt. CRA gælder fuldt ud fra 11. december 2027.

Download

Guide til Annex III 1.1.9 og 1.2.1(a) og (f)

Draft dateret 18. oktober 2026 · Engelsk · 8 sider · PDF, 320 KB

Hent draftet

Bemærk: Dokumentet er et draft af vejledningen til maskinforordningen (EU) 2023/1230 og er dateret 18. oktober 2026. Plant Supervision er ikke afsender af dokumentet, og vi holder det ikke opdateret. Indholdet kan blive ændret, inden den endelige version offentliggøres. Brug altid den nyeste officielle version fra Europa-Kommissionen, når den foreligger. Guiden er vejledende og ikke juridisk bindende, og den erstatter ikke en konkret vurdering af jeres maskine.

Har I spørgsmål til guiden, eller vil I sparre om, hvordan kravene rammer jeres maskiner?

Tag fat i Anders der er vores Head of Compliance

Ring på +45 3179 2079  Eller send en mail til adg@plant-supervision.com 

FAQ

Kravene gælder, hvor korruption af signaler, data eller software kan føre til en farlig situation. En maskine uden forbindelser og uden sikkerhedsrelevant software vil have meget lidt at forholde sig til. Men vurderingen skal laves og dokumenteres.

Nej. Guiden taler om rimeligt forudsigelige forsøg fra tredjepart. Den resterende risiko skal ned på et acceptabelt niveau, der svarer til den sikkerhedsrisiko, I i forvejen accepterer.

Nej. Afsnit 1.1.9 handler kun om sikkerhed. Beskyttelse af data og IP kan være relevant af andre grunde, men det er ikke et krav i maskinforordningen.

Kravet om fem år i 1.2.1(f) gælder, når sikkerhedssoftwaren kan ændres, efter maskinen er bragt i omsætning eller taget i brug. Hver hændelse skal gemmes i mindst fem år efter uploadet. Loggen skal opbevares et pålideligt sted og afspejle den faktiske status af softwaren.

Maskinen behøver ikke fortsætte normal drift. Det er acceptabelt, at den går i en sikker tilstand, f.eks. stop.

Nej. Det er et draft, og indholdet kan stadig ændre sig. Hold jer opdateret via Europa-Kommissionens side om maskinforordningen.

Har du svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft til dit projekt?

Udfyld vores formular og modtag et opkald inden for 24 timer.

Vi respekterer dit privatliv og vil kun bruge dine personlige data til at administrere din konto og levere de ønskede produkter/tjenester. Vi kan kontakte dig angående vores produkter/tjenester og andet relevant indhold. Angiv venligst nedenfor, om du giver samtykke til at blive kontaktet.

Du kan til enhver tid afmelde dig. Se vores privatlivspolitik for detaljer om, hvordan du afmelder dig, og hvordan vi beskytter dine oplysninger. Ved at indsende accepterer du, at Plant Supervision behandler dine oplysninger for at levere det ønskede indhold. Ved at klikke på "Indsend" nedenfor giver du samtykke til, at Plant Supervision må opbevare og behandle de personlige oplysninger, du har angivet, for at levere det ønskede indhold.